I København tror vi på, at det er et fælles ansvar at skabe det gode børneliv. Derfor har vi en ambition om, at alle børn, unge og forældre skal have indflydelse på hverdagen, trivsel og læring i dagtilbud og skoler. Når I bliver hørt, involverer jer, blander jer og er med til at sætte mål og retning for det, der foregår på skoler og institutioner, skaber vi bedre løsninger for både børn, pædagogisk personale og forældre. Så tak fordi du har valgt at engagere dig i arbejdet i forældrebestyrelsen eller -rådet.
Et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale er en af hjørnestenene i et godt institutionsliv. Det gælder både det daglige samarbejde med institutionen om det enkelte barn, men også samarbejdet i bestyrelsen eller rådet, hvor I repræsenterer alle børn og forældre. Som forældre kan I her især bidrage med en viden om børne- og forældrelivet, der kan være med til at styrke det daglige forældresamarbejde. Når I som forældre bidrager og engagerer jer i de vigtige drøftelser om forældresamarbejdet i praksis, er I med til at skabe meningsfulde sammenhænge i børnenes liv.
(Uddrag fra "Velkommen i forældrebestyrelsen og forældrerådet")
Kontakt Formanden for klyngens forældrebestyrelse Nanna Biener på mail nannabiener@gmail.com