Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sluseholmen som arbejdsplads

Sluseholmen som arbejdsplads - vuggestuen, Afd.A.

Vi er en arbejdsplads, hvor du på daglig basis vil opleve, at der er højt til loftet, et stærkt fagligt arbejdsfællesskab og ikke mindst en fantastisk udsigt til havnen i Sluseholmen.

Når de faglige briller er på, så er vi især optagede af børns sprog. Vi arbejder med sprogstrategierne fra ”Sammen om sprog”, Sprogtrappen fra Huset Pia Thomsen, og simple strategier, hvor vi har fokus på at understøtte børnenes nysgerrighed, refleksion og fællesskab. I øjeblikket har vi fokus på legemanuskripter og den nærværende voksne i legen.

Vi er et hus, der har mange dygtige og erfarne kollegaer, for hvem faglighed og faglig sparring er enormt vigtigt. Vi forventer ikke, at du har lært det hele på den halve tid, når du bliver vores nye kollega. Vi ved, at det kan være overvældende at være ny, så der er et fast modtagelsesprogram, hvor du bliver sat grundigt ind i alt det nye.

Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, der samarbejder og deler erfaringer med de andre institutioner i vores klynge. Vi har flere faglige netværk på tværs – fx mad, sprog, praktik og faglige fyrtårne. Så der er rig mulighed for, at du kan fordybe dig i spændende pædagogisk arbejde.

Har du lyst til at blive en del af vores arbejdsplads, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Heidi Kristiansen på 2913 9849. Har du lyst til at besøge os er du meget velkommen, til at få en kop kaffe, en god snak og en rundvisning.